top of page

Hvad gør de forskellige ordrer-typer i min mægler



I filmene sidder storinvestoren i sin læderstol og råber ”Sælg! Sælg!” eller ”Køb! Køb!” i telefonen. Det er bestemt en mulig, men ret unuanceret måde at handle aktier på.


Hvis du er investor, er du mere eller mindre ligeglad med den præcise pris du giver for din aktie eller ETF, men som trader vil du være i førersædet og bestemme den pris du giver, og hvor den pris skal være i forhold til nuværende pris – det giver de forskellige ordrer-typer mulighed for.


Uanset hvad, er det en god ide at vide hvad de forskellige redskaber man har til rådighed kan bruges til – det er trods alt vores penge det handler om.


Tre måder at købe en aktie på

Der er grundlæggende tre måder at komme ind i en aktie på.

1. Du vil ind i aktien NU! Og er villig til at betale lidt for det.

2. Du vil have aktien til en lavere pris end den har nu – den skal dykke ned og hente dig. (retest)

3. Du vil have at aktien viser at den rent faktisk er på vej op, og vil først ind når den viser det momentum. (Break out)


Ordrer-typerne.

Der er et sæt internationalt anerkendte ordrer-typer, som de fleste mæglere rundt om i verden anvender. Ud over standardværktøjerne, har de fleste mæglere forskellige andre værktøjer, der er designet til f.eks. at tilsikre at du kan komme ind i aktien til den bedste pris, med et meget stort pengebeløb. Herunder følger de internationalt anerkendte ordrer-typer:


Marked-ordren.

Når du bruger marked-ordren, er du ikke bekymret for den præcise pris du køber aktien til – så længe at du kommer ind i aktien NU! Ordrer-typen bruges typisk af den uerfarne investor, langtidsinvestoren eller af traderen, der ser en aktie i udbrud som han gerne vil udnytte.


Når du klikker på marked-ordrer i din mægler, køber du aktien til udbud pris. Altså den pris en sælger forlanger. Den pris er altid højere end bud prisen, som er den pris som andre investorer byder på aktien.


Her er reglen om at en sælger altid vil have en høj pris (Udbud) og en køber en lav pris (Bud) gældende. På engelsk hedder det Bid (bud) og Ask (udbud) og forskellen imellem de to hedder Bid/Ask spread. Bid/Ask spread kan være stor på nogle aktier – særligt aktier med lille volumen eller aktivitet, hvorfor du skal være opmærksom på at du potentielt kan komme til at købe aktien noget højere end du forventer.


Med Market-ordren betaler du altså den højest mulige pris for aktien, men er garanteret at komme ind med det samme. (typisk køber du aktien til udbudspris af mægleren, som et nanosekund forinden har købt den til en billigere pris, og derved tjent penge på din handel – ud over den kommission som du også har betalt)



Limit-ordren.

Bruger du en Limit-ordrer, fastsætter du hvilken pris du vil give – du angiver et bud. Du vil typisk have aktien så billigt som muligt, hvorfor du taster en aktiekurs der er under den nuværende. Med limit-ordren er det altså dig der bestemmer præcist hvilken pris du vil give, men accepterer at aktien kan rende fra dig, og du ikke bliver filled (ordren effektueres). Du angiver altså den højeste pris du vil give for aktien.


Day- eller swingtrader du, vil langt de fleste ordrer du ligger i mægleren være limit ordrer, fordi du med R-systemet vil styre din risiko, og derfor vil bestemme købspris og din stop loss pris.


Du bruger også en limit-ordrer når du lægger en profit-taker ind – altså der hvor du vil sælge dine aktier og tage profit. Her virker limit-ordren omvendt – når du bruger en limit-sælg ind angiver du den laveste kurs du vil sælge til – hvis du er heldig kan prisen hoppe over din limitpris og du sælger til en bedre pris.



Stop-ordren

Stop-ordren er, som sådan, ikke en ordre til køb eller salg i sig selv. (husk din mægler kan have en anden forståelse af den internationale standard – så sørg for at læse op på det) Stop-ordrerne kan bedst sammenlignes med en lyskontakt. Når du lægger en stop-ordrer ind, aktiveres den først når aktiekursen når stop-kursen.


Stop-ordren bruges typisk sammen med en markeds-ordrer eller en limit-ordrer. Den bruges altid sammen med et stop loss (som ikke er en ordre-type!).


Stop-limit

Når du vil have at aktien viser dig at den har bullish momentum og vil fortsætte op, bruger du en stop-limit ordrer. Det betyder at du ligger ordren OVER nuværende aktiekurs og først aktiveres når aktien når derop. Når aktien når stop-kursen aktiveres limit-ordren – lyskontakten tændes – og limit-ordren effektueres når aktien når limit-prisen. Derfor lægges der altid to priser ind, når du lægger en stop-limit ordre ind – en Stop-pris og en Limit-pris. Limit-prisen er typisk er en lille smule højere end stop-prisen, for at tilsikre at en aktie i hurtig vækst ikke løber fra dig.


I nogle tilfælde kan du anvende stop-limit ordrer som stop loss. Hvis aktien plejer at bevæge sig meget efter markedet er lukket, kan en Stop-Limit ordrer være en mulighed. Hvis altså din mægler lader dig handle når markedet er lukket. Dette er typisk gældende for amerikanske aktier, som stadig handles i andre lande, når det amerikanske marked er lukket – det er sjældent gældende for danske aktier.



Stop-market

Når du anvender en stop-market ordrer vil din handel blive effektueret så snart aktie-kursen når din stop-pris. Stop-market er den ordrer som typisk anvendes som stop-loss. Du angiver her kun én pris når du sætter ordren op i mægleren, og det er stop-prisen.





Ordrertyper i de danske mæglere

Vi ved fra erfaring at de to største mæglere i Danmark – SaxoTrader og Nordnet ikke helt følger de internationale standarder, og der er vise ordrer-typer du ikke kan bruge, eller som hedder noget andet.


Ordrertyper i Saxo bank

Saxo giver dig mulighed for at anvende en market- , limit, og stop-limit-ordrer når du køber aktier. I introduktionsvideoen er det ikke helt tydeligt om Stop-limit kan bruges til køb af aktier, da den kun beskrives i forbindelse med stop loss.


Saxo har en særlig ”Stop loss” ordre – som i praksis er en stop-market ordrer til dit stop loss. Ligeledes har de ”trailing stop loss”, hvor du angiver det interval som stop loss flyttes op efterhånden som aktieprisen stiger. Du kan også vælge at bruge Stop-Limit som stop loss.


Se Saxos egen beskrivelse af ordrer-typerne her:


Ordrertyper i Nordnet

Nordnet er den mindste anvendelige mægler til trading, da deres ordrer-typer adskiller sig mest fra de internationale standarder – Nordnet er beregnet til investoren der ikke er så nøjeregnende med den præcise købskurs.


Hos Nordnet hedder limit-ordren en Normal ordre.

Umiddelbart lader det ikke til at Nordnet tilbyder Stop-ordrer

Nordnet har både en særlig ”Stop loss” og ”trailing Stop Loss” ordrer, der virker som angivet ved Saxobank.

Nordnet har derud over to andre ordrer-typer.

Fill or Kill er en ordrer hvor hele orden skal kunne effektueres før den går igennem. Er der ikke volumen nok på markedet, aflyses ordren.

Iceberg/åben volumen henvender sig til investoren der handler meget store positioner, men som ikke vil have det præcise antal aktier der ønskes handlet vist.


Du kan se mere om Nordnets ordrer-typer her.




Jeg håber at dette blog-indlæg har givet dig inspiration til at skabe lidt mere struktur og sikkerhed om dine investeringer og trades. Jeg vil anbefale dig at læse vores teknisk analyse blogindlæg, samt tage vores gratis begynder og fortsætterkurser – jeg garanterer dig at det er tiden værd! Og når du er blevet tændt af trading ilden – og ønsker at tage det videre - så synes jeg at du skal melde dig ind i vores fællesskab – vi day og swingtrader aktier, optioner og kryptovaluta hver dag med R-metoden. Du er meget velkommen.


Har du spørgsmål til teknisk analyse eller bloggen, er du velkommen til at kontakte mig på Peter@reallifetrading.com







Seneste blogindlæg

Se alle
YT logo.png
IG ikon.webp
FB ikon.webp
bottom of page