top of page

Support og resistance? Hvad er det?




Dette er det andet blog-indlæg i Teknisk analyse serien.

Det første indlæg handlede om trend – det finder du her: https://www.reallifetrading.dk/post/hvad-er-trenden-og-hvorfor-er-det-vigtigt


Teknisk analyse bygger på såvel historik, matematik og viden om psykologi på markedet.

Support og resistance – Støtte og modstand på dansk – er steder på aktiekurven hvor aktien typisk gør holdt eller vender. Support og resistance bygger på historik og på psykologi. Hvis aktien før er vent ved en specifik kurs (på en specifik tidshorisont), er det stor sandsynlighed for at den vil gøre det igen, fordi mennesker er vanedyr – hvis det virkede i går, sidste uge eller sidste år, så virker det nok igen. Ligeledes er mange af algoritmerne som handler markedet også bygget på teknisk analyse, hvorfor den menneskelige psykologi delvist er programmeret ind i algoritmerne. Support og resistance, har derfor INTET med den underliggende aktie at gøre, eller matematik for den sags skyld.

Support og resistance finder du typisk hvor aktien er vendt – både i bunden og toppen af en kurve, og ved de store moving averages. 10, 20, 50 EMA (Eksponential Moving Average) og 100 og 200MA (Moving average).





Moving averages er ikke ubrydelige mure, men snarer bølgebrydere, der nogle gange får aktien til at vende og handle den anden vej, og nogle gange tage et midlertidigt stop, sætte en S-Curve, og derpå fortsætte i den retning den havde før. Tidligere restance bliver ny support, når aktien bryder igennem og fortsætter – og omvendt.

Support og resistance er ikke raket-videnskab hvor det KUN er en tynd linje der kan bruges. Der er mere et område eller zone, hvor indenfor aktien kan forventes at vende.

Support er linjen der ligger under den nuværende aktiekurs – den støtter aktien og prøver at holde den oppe og stoppe et fald.







Resistance er linjen der ligger over den nuværende kurs – den ligger i vejen for yderligere stigninger i aktiekursen.





Support og resistance forekommer på ALLE tidshorisonter. Jo længere tidshorisont du kan finde en support- eller resistancelinje, jo stærkere er den – altså jo større er sandsynligheden for at den agerer som henholdsvis support (støtte) og resistance (modstand).

Investoren ser efter support og resistance på års- og månedstidshorisont (et candle viser et års eller månedlig kursudvikling). Swingtradere ser på ugentlig og daglig tidshorisont, og daytraderen på dags og times tidshorisont – typisk.

For det meste tegnes support- og resistancelinjer vandret og følger én specifik aktiekurs. Men hvis man identificerer at aktien bevæger sig op (eller ned) i en kanal imellem to linjer, virker disse også som support og resistance. (det er i sig selv en god måde at trade på – køb i bunden af kanalen og sælg i toppen… rinse and repeat.





Hvordan finder jeg så de linjer?

Åben din aktiegraf på den tidshorisont du har brug for. Du kan enten bruge candlesticks – typisk hvis du trader, eller linjegrafen, hvis du er investor.


Se derpå på grafen. Start med at tegne en linje ved aktiens laveste og højeste kurs. Dette er din ”All Time High henholdsvis ”All Time Low” linjer – de er i sig selv stærke support- og resistancelinjer. Derpå tegn en linje der berører mindst tre steder hvor aktien har vendt tidligere, både over og under den nuværende kurs.





Undgå at tegne for mange linjer – de forvirrer mere end gavner.


Afhængig af din tidshorisont, kan du gå ind og tegne nye og slette gamle linjer efter noget tid – dette gør du typisk når aktien har været ved en linje og brudt igennem.


Når du tegner support- og resistancelinjer med candlesticks er det bedste sted at finde dem på toppen og bunden af lange lys – helst uden væger. Du kan godt bruge vægen også, hvis den rammer flere lys samtidigt. Jo flere lys der åbner og lukker i samme kurs, jo stærkere er linjen.




Hvad kan jeg bruge support og resistance til?

Support og resistance giver indikation for hvor aktien kan forventes at gøre holdt eller vende. Du kan derfor bruge linjer som steder hvor du vil købe aktien. Du forventer at aktien rammer linjen – du køber aktien, og at den derpå vender og går op.


Du kan også bruge din viden om support og resistance når du placerer dit stop loss. Fordi dine support- og resistancelinjer er der hvor du forventer aktien vil vende, men også at du ved at det er en zone frem for en skarp linje, er det en god ide at placere dit stop loss et stykke under supportlinjen. (det er dit kendskab til aktiens normale bevægelser der bestemmer hvor langt under supportlinjen du ligger dit stop loss.) Mange uerfarne tradere ligger deres stop loss på, eller for tæt på supportlinjerne. Dette forstærker effekten af linjen, og er én af årsagerne til at det er en god ide at give aktien plads til at bevæge sig under linjen, før den rammer dit stop loss.





Jeg håber du får glæde af indholdet af dette blog-indlæg. Jeg vil anbefale dig at læse vores andre indlæg også, hvor vi beskriver andre vigtige aspekter af teknisk analyse. Dem finder du på www.reallifetrading.dk/Blog . Ligeledes anbefaler jeg at du gennemgår vores gratis begynder og fortsætterkurser på www.reallifetrading.dk/online-kurser


Har du spørgsmål eller kommentarer til indholdet af dette indlæg er du velkommen til at kontakte mig på peter@reallifetrading.com






Seneste blogindlæg

Se alle
YT logo.png
IG ikon.webp
FB ikon.webp
bottom of page